Behandlingsplan

Behandlingsplanlægning

- Vi anbefaler langsigtet behandlingsplanlægning.

Inden udlandsrejser:

Det er specielt relevant for folk, som skal ud at rejse i områder, hvor der er langt til nærmeste tandlæge, eller hvor man måske ikke har tillid til lokale tandlæger.
I sådanne situationer kan det være en fordel at tage et ekstra sæt røntgenbilleder for at se efter begyndende caries (huller).

For alle:

Langsigtet behandlingsplanlægning vil sige, at man forsøger at forudse eventuelle tandproblemer 5-10 år frem i tiden.

Ud fra en udvidet undersøgelse, røntgen og gipsmodeller vurderer tandlægen de enkelte tænders prognose. Herefter udarbejdes flere løsningsmodeller for restaurering af tandsættet som en helhed. Så kan du vælge den løsningsmodel, der passer til dine ønsker og økonomi.

Når man hele tiden kender den langsigtede behandlingsplan, kan en del behandlinger undgås, og for det restaurerede tandsæt undgås også mange nødbehandlinger.

Inden pension/efterløn:

Vi anbefaler, at man får lagt en langsigtet behandlingsplan nogle år inden pension/efterløn. Så kender man det kommende behandlingsbehov for tandsættet og kan planlægge sin tid og økonomi efter det. Behandlingen behøver ikke nødvendigvis sættes i gang med det samme.

Risikogruppen:

Langsigtet behandlingsplanlægning er relevant, hvis man har store fyldninger, knækkede tænder, rodbehandlede tænder uden kroner eller tendens til parodontose.

Tænder med store fyldninger og rodbehandlede tænder har en stærkt forøget tendens til at knække, ligesom lappede tænder også er svækkede.

Man kan med fordel have lagt en plan for de enkelte svækkede tænder: Hvad gør vi, hvis/når den knækker? Man kan også komme begivenhederne i forkøbet og forsyne tænderne med krone.

En del risiko-tænder knækker nemlig så uhensigtsmæssigt, at de skal rodbehandles inden kronebehandling, eller de helt skal fjernes. Tidlig kronebehandling medfører færre behandlinger.

Hvis man har tendens til parodontose, er det en fordel tidligt at få lagt en behandlingsplan, da parodontose er sværere at behandle, jo mere fremskreden sygdommen er.

KONTAKT OS

Tandlægerne Gl. Landevej

Gl. Landevej 30, 7400 Herning

Tlf.: 9722 1622

Mail: post@tandiherning.dk

Åbningstider:

man-tors: 08-17

fredag: 08-16

Lør-søn: lukket

Telefontider fra 8-16 (man-fre)

Tandlægerne Gl. Landevej » Gl. Landevej 30, 7400 Herning » Tlf.: 9722 1622 » Mail: post@tandiherning.dk​